C.O.M. vedtægter

Dansk Kanarie

- stedet hvor kanarieopdrættere samles

VEDTÆGTER FOR C.O.M.-DANMARK

 

(Vedtaget første gang 2. December 1990, ændret 6. December 1992, ændret 12. November 2000, seneste ændring 5/3-2016.

1.

Forbundets navn er ”Confederation Ornithologique Mondiale – Division du Danemark” forkortet til C.O.M.-Danmark.

Forbundet er underlagt det internationale C.O.M. og de vedtægter og regler, der omgærder dette forbund.

2.

C.O.M.-Danmark har til formål at:

- udbrede samarbejdet med øvrige lande tilsluttet det internationale C.O.M. – foranstalte tilmelding og transport af udstillingsfugle til internationale C.O.M. udstillinger. – fremme samarbejdet mellem C.O.M.- Danmarks medlemsforeninger. – orientere om C.O.M.-Danmarks regler for ringmærkning og udstilling af burfugle.

3.

Medlemskreds.

C.O.M.-Danmarks medlemskreds består af selvstændige foreninger for burfugle, idet forbund eller

paraply-organisationer ikke kan opnå direkte medlemskab, men evt. Kan inviteres som observatører. Hver forening udpeger 2 delegerede, hvis navne skrifteligt meddeles C.O.M.-Danmarks sekretariat. De udpegede er delegerede, så længe foreningen ønsker det, dog mindst for en 2-års periode, med mindre der foreligger særlige omstændigheder, som skal vurderes af C.O.M.-Danmarks bestyrelse. Hvis en delegeret trækker sig, har foreningen pligt til inden 30 dage at meddele C.O.M.-Danmark navnet på en afløser.

4.

Delegeret-forsamlingen

Stk. 1

C.O.M.-Danmarks højeste myndighed er delegeret-forsamlingen bestående af de 2 delegerede fra hver af de tilsluttede foreninger. Møde i delegeret forsamlingen afholdes efter behov. Formanden er ansvarlig for indkaldelse med mindst 3 ugers varsel. Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt. Den enkelte delegerede har ved afstemninger et ubehæftet mandat. På årsmødet kan evt. Vælges repræsenter til det internationale C.O.M. s kongres.

Delegeret mødets dagsorden bør indeholde mindst følgende punkter:

a)     godkendelse af referat fra det foregående årsmøde

b)     valg af dirigent, referent og stemmetællere

c)     formandens beretning

d)     indkomne forslag

c)     regnskab fremlægges af kasseren

f)      budget fremlægges af kasseren med efterfølgende fastsættelse af kontingent

g)      valg af personer (bestyrelse, revisor, revisorsuppl.) eventuelt.

Som bilag ved indkaldelsen skal foruden dagsorden vedlægges revideret regnskab, budgetforslag og indkomne forslag, skal være formanden i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse, og videresendes senest 7 dage inden mødet. Forslag kan fremsættes af bestyrelsen og den enkelte delegerede.

Stk. 2. Delegeret-forsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. Det påhviler dirigenten at sandsynliggøre at mødet er korrekt indvarslet. Vedtægtsændringer kræver ¾ af de fremmødte gyldige stemmer, andre beslutninger træffes ved alm. Stemmeflerhed. Ved stemmelighed forkastes et forslag. Alle personvalg bør foregå ved skriftelig, hemmelig afstemning, når der ikke er tale om enstemmighed.

Stk. 3. Delegeret-forsamlingen kan ekstra ordinært indkaldes, såfremt bestyrelsen får tilsagn subsidiært opfordring fra mindst halvdelen af de delegerede. Formanden skal da inden 45 dage foranledige forsamlingen indkaldt med angivelse af begrundelse samt dagsorden. Forsamlingen følger i øvrigt de regler, som er gældende for det ordinære møde.

Stk. 4. Bestyrelsen kan til det ordinære årsmøde give personer møderet med observatørstatus.

 

5.

Fortolkningsspørgsmål vedr. Vedtægter tilkommer C.O.M.-Danmarks bestyrelse, hvis afgørelse kan ankes med forudgående varsel på den ordinære delegeret-forsamling.

6.

Bestyrelse C.O.M.-Danmarks daglige bestyrelse består af 3-5 personer, heriblandt en formand, en sekretær og en kasserer, valgt på årsmøde for en 2-årig periode blandt de delegerede. Ved afgang i utide supplerer bestyrelsen sig selv blandt de valgte delegerede, idet suppleringen dog skal godkendes på først kommende årsmøde.

C.O.M.-Danmarks officielle adresse skal være formandens adresse og skal meddeles de tilsluttende foreninger samt det internationale C.O.M.

Bestyrelsen fastsætter selv sin forretnings orden. Hvis der afholdes egentlige møder, tager sekretæren referat. Møder skal varsles med 3 uger og fordrer en udsendt dagsorden. Formanden tegner sammen med et bestyrelsesmedlem C.O.M.-Danmark.

Den valgte kasser har alene prokura mht. Giro- og bankkonto. Desuden har formand plus et bestyrelsesmedlem undertegningsret til disse konti.

7.

Økonomi  Regnskabet er 1/8 – 31/7. Bestyrelsen foranlediger ved kasseren revideret driftsregnskab og status udarbejdet ved regnskabsårets afslutning. Kontingent, som fastsættes på årsmødet, indbetales af hver forening senest 30 dage efter årsmødets afholdelse. Kontingentet fordeles således 30% fordeles ligeligt på de tilmeldte foreninger, 70% fordeles ligeligt på foreningerne i forhold til medlemstal pr. 1 april året før.

8.

Medlemsblad Såfremt C.O.M.-Danmark ikke udgiver medlemsblad, skal men meddele sig på en sådan måde, at de tilsluttende foreninger får skriftlig orientering til brug for medlemsblade.

9.

Udstillinger  Verdensudstilling under C.O.M. Bestyrelsen er forpligtet til at orientere de tilsluttende foreninger om C.O.M. s verdensudstillingen. Såfremt der er danske opdrættere i et efter bestyrelsens mening rimeligt antal, som ønsker at udstille, opstilles budget og udpeges transportgruppe.

10.

Indmeldelse/udmeldelse Såfremt en forening skriftligt ansøger om optagelse i C.O.M.-Danmark, afgør delegeret forsamlingen om pågældende klub kan optages med virkning fra det indeværende regnskabsår.

Medlemsskab bringes til op hør ved skriftligt til bestyrelsen at udmelde foreningen senest sidste dag i regnskabsåret.

11.

Opløsning af C.O.M. Danmark.

Såfremt det internationale C.O.M. opløses, opløses også C.O.M. Danmark.

I øvrigt kan C.O.M. Danmark opløses derved, at en ekstraordinær delegeret-forsamling indkaldes med kun dette emne på dagsordenen. Mindst ¾ af de gyldige stemmer er nødvendige for en opløsning.

Såfremt dette opnås, indkaldes til en ny ekstraordinær delegeret forsamling, på hvilken der atter skal foreligge den tidligere anførte majoritet for endelig opløsning.

Hvis C.O.M. Danmark således er opløst, skal eventuelle midler fordeles blandt de foreninger, som ved opløsningen var medlemmer, eventuelle midlerfordeles efter indbetalings procent.

Således enstemmigt vedtaget på delegeret forsamlingens årsmøde den 5 marts 2016.

Mikael Eriksen                      Bjørn Rasmussen                                 Bent Sivertsen

Villy Rasmussen                    Kurt Hansen                                        Bent M. Sørensen

Danish Dutch English Finnish German Norwegian Swedish

© 2015 - Dansk Kanarie - Stedet hvor kanarieopdrættere samles.


Webmasters Palle Tlf: 2862 0960 - Mail: palle@jfkk.dk - Steen Tlf: 4084 5285 - Mail: sdickov@mail.dk