JFKK

        BERETNING OM FORENINGENS VIRKSOMHED I 2023.

 

2023 startede som vi er vant til, ingen begrænsninger. Vi kunne afholde vores arrangementer og afsluttede igen året med udstillingen i Herning. Dejligt at vi kunne mødes og få en kanariesnak.

Medlemsstatus:

Medlemstallet ligger mellem 80 og 90 medlemmer. Bladet, hjemmesiden og facebook har sammen med regionerne ansvaret for, at vi kan fortsætte denne positive udvikling. Vi oplevede sidst på året at vi fik flere nye medlemmer. Dejligt.

Bestyrelsesmøder:

Der har i årets løb været afholdt 3 bestyrelsesmøder. Referater fra møderne har været på hjemmesiden.

Samarbejde med DKK:

Samarbejdet med DKK har i 2023 bestået af ringsalg, hjemmesiden og Dansk Kanarie.

Udstillinger:

Vi afholdte vores åbne danske mesterskaber i Herning i oktober, og det blev en succes. Vi havde tilmeldt 520 fugle, og det er flot. Det gik fint med opstilling og bedømmelse. Der var mange besøgende, mange flere end vi er vant til, og oprydningen søndag var overstået på en time. Stor tak til alle, der hjalp til fra torsdag til søndag. Vi havde igen lavet ”hall of fame”, hvor vinderfuglene blev fremvist. Mogens havde lavet den dobbelt så stor, og Ronald havde lavet en ny måde at præmiere på, og det blev en stor succes. Vi havde to borde, hvor der stod kaffe og kage, og der sad folk hele dagen lørdag og søndag. Der blev snakket kanarier og verdens situationen blev afklaret.

Regionerne fik også afholdt deres udstillinger, igen med stor opbakning.

Bustur:

Turen gik til de Hollandske mesterskaber i starten af januar, og det blev en rigtig god tur, en stor tak til turudvalget. Det var en flot udstilling, vi besøgte med mangle flotte vinderfugle, men vi kan godt være med i de fleste grupper.

Jeg vil opfordre til at flere tager med på vores busture, både for det sociale, men mest for at se en stor udstilling og evt. købe fugle eller rekvisitter.

 

Dansk Kanarie:

Det lyder til at de fleste er tilfredse med, at bladet er blevet digital. Det, der mangler i bladet, er indlæg fra os opdrættere. Der skal lyde stor ros til regionerne, som er gode til at sende referater ind, så kan man se, at der sker noget i JFKK. Jeg håber og forventer, at vi alle har en fælles interesse i at bladet bliver spændende at læse. Der skal lyde en stor tak til Steen for det arbejde, han laver. 

Hjemmeside:

Hjemmesiden er et aktiv for klubberne. Det er lige meget, hvornår man går ind på siden, så er der altid besøgende. Det, vi i fælleskab med Jer og DKK`s medlemmer skal blive bedre til, er at gøre den mere spændende at komme ind på.

 

Regionerne:

Vi har pt. tre aktive regioner. Nord, Fyn og Syd samarbejder og det samme gør Midt vest og Øst.

 

Ringsalg:

Vi sælger omkring 10.000 ringe hvert år. Igen en opfordring til at bestille ringe i august. Vi har fælles ringe med DKK. DK – ringen og det er en succes. En stor tak til Bent, som har haft travlt i efteråret.

Økonomiafdelingen:

Kører stabilt og det er en kæmpe fordel for klubben. Det er også den afdeling, der er i gang hele året.

Heldigvis kan Mogens godt lide at arbejde med computere og lave programmer. Tak for det. 

Afslutning:

Før jeg slutter bestyrelsens beretning for 2023,

 vil jeg rette en tak til alle, der hjælper med de forskellige ting, vi laver. En særlig tak til bestyrelseskolleger for et godt samarbejde. Det er rart at være sammen med jer til møderne, hvor der altid er en god stemning.

Derudover vil jeg rette en tak til alle JFKK´s medlemmer. Som enkelt medlem er vi det største aktiv JFKK har. Vi skal alle være indstillet på at yde en solid indsats i bestræbelserne på, at vi som medlemmer fortsat kan være med til at præge udviklingen i dansk kanariesport.