Sommertur i regnvejr.

Lørdag den 16. maj var dagen vi længe havde set hen til, vi skulle på sommertur sammen med REGION SYD. Vi mødtes til morgenkaffe kl. 10.00 hos BMS i Kolding. Villy havde, selvom han ikke kunne deltage, overladt firmaets kantine til os. Efter kaffen og en del snak var vi klar til at fortsætte - desværre var det stadig regnvejr som det havde været fra morgenstunden af. 

                            

Vi skulle nu besøge SKÆRUP ZOO, som ligger mellem Fredericia og Vejle.
Skærup Zoo er et rigtig hyggeligt sted med mange forskellige dyr – flere af disse dyr kan ikke ses andre steder i Danmark.
 
                         

Kl. ca. 14.00 var vi klar til at fortsætte turen  til Tage Schmidt i Almind. Da vi ankom til Tage kom vi ind til et overdådigt kaffebord ( de troede vist at vi ikke havde fået mad i flere dage). Efter kaffen og en lille skarp var det tiden at se Tages fuglestue og alle hans fine gloster kanarier. Tage havde haft en god ynglesæson og ungerne tegnede rigtig godt, så det bliver spændende at se dem på årets udstillinger. Efter en times tid med en god fuglesnak var det tiden at vende næsen hjemad. Fra os fynboer skal der lyde en stor tak til  Region Syd for en rigtig hyggelig dag selvom den var lidt fugtig i starten.