ET FÆLLES ARRANGEMENT.
Lørdag den 9. juni var der planlagt et fælles sommerarrangement (Region Fyn og Syd), med start fra Anne Margrethe og Palle i Snarup på Fyn.
I dagens anledning var der opsat et meget stort telt på den store græsplæne, hvor morgenkaffen var klar kl. 9.00. Efter en hyggelig time med masser af snak, blev vi delt i 2 grupper. I tiden op til middag skulle grupperne besøge 2 storopdrættere bosiddende i nærområdet.
1. besøg hos Lilli og Bent Møller, Stenstrup.
Vi blev rigtig godt modtaget af Lilli og Bent og deres mange smukke hunde af racen Japansk Spids. Hovedinteressen var opdræt af småfugle. De havde dog også enkelte kanariefugle og lidt parakitter.
I haven havde de en række voliere i flere størrelser.
I kælderen var der både voliere og store avlsbure.
I stuen havde de opsat en flot voliere, som dækkede den ene væg. Jo, der var fugle overalt. Det hele var særdeles godt velholdt og alle voliere og bure var indrettet, så fuglene virkelig kunne udfolde sig.
På alle voliere havde Lilli og Bent opsat en fortegnelse af navne på de mange racer af fugle. Her skal blot nævnes enkelte navne: SE PÅ BILLEDERNE………….
Det var et barnebarns interesse for en undulat, som skabte interessen hos Lilli og Bent. For 8 år siden startede Bent byggeriet af voliere. Efterfølgende har der været fart på. Lilli og Bent udstiller kun på de lokale fugleudstillinger, idet arbejdet i forbindelse med en udstilling er meget krævende og hårdt – ikke mindst for fuglene.
Vi sluttede besøget i stuen, hvor vi over en øl/sodavand stillede spørgsmål til Lilli og Bent.
2. besøg hos Kirsten og Jacob, Kirkeby.
Kirsten og Jacob bor i et helt nyt hus i Kirkeby. Ved siden af det dejlige parcelhus har Jacob bygget et spændende og stort fuglehus med plads til parakitter og en masse kanarier.
Nogle af parakitterne kunne vi komme tæt på,andre var mere tilbageholdne, men smukke var de alle sammen. Jacob har indrettet både voliere og ynglebure på en praktisk og fornuftig måde, f.eks. kan han sætte mere lys på kanariehannerne uden det giver problemer med andre fugle
.
På regionsudstillingen blev Kirsten og Jacob de store vindere i 2011. De vandt rigtig mange pokaler.
Jacob er nu næstformand i Region Fyn og repræsenterer regionen i JFKK`s bestyrelse. Samtidig har han et ønske om på et eller andet tidspunkt at blive kanariefugledommer.
.Fuglenes siddeplads i stuen. | Disse to fugle er indendøre. |
Vi hyggede os omkring et bord med sodavand/øl og frugt/ slik.
Efter de 2 besøg og fortæring af vores medbragte mad
besøgte en stor gruppe en verdenskendt opdrætter af Islandske fårehunde. Wilfred og Ulrikke er naboer til Anne Margrethe og Palle og bor ca 1 km længere oppe af markvejen. Gennem en årrække har Ulrikke og Wilfred vundet rigtig mange pokaler på hundene, bl.a. en række verdensmesterskaber. Hundene var både meget smukke og usandsynlig rolige.
Dagen sluttede med kaffe og småkager.
Formanden for Syd, Ib, takkede for den gode dag og formanden for Fyn takkede efterfølgende for fremmødet.
Billederne herunder er fra Anne-Margrethe og Palle.
Under hele arrangementet havde man fri adgang til Anne Margrethe og Palles fuglestue. Palle har fået et tilpas antal unger, hvor en del ganske givet vil klare sig godt på de kommende udstillinger.
Tekst: Ole
foto: Palle og Jytte